DRABANTERNE

I ØLGOD

 

Teater for alle...

Startside
Op
Netop Nu
Om Drabanterne
Find Drabanterne
Bliv Drabant
Kommende forestillinger
Drabant-nyt
Tidligere Forestilling
Udvalg
Kontakt
Links
Billetbestilling

Skatteøen i skoven

I den grønne skov i Ølgod summer det af liv. Og en del af den summen stammer fra den lokale teaterforening, Drabanterne, som er ved at forvandle den lille lysning, der danner ramme for friluftsscenen, til en helt anden verden som er fyldt med skattekister, farlige sørøvere, skattekort og halvtomme romflasker.

Alle forberedelserne blandt de 60 medvirkende på- og bag scenen arbejder hen imod at få publikum til at tage turen tilbage det gamle England i det herrens år 1750, hvor de skal møde den unge Jim Hawkings og hans farefulde rejse ud i verden for at finde Kaptajn Flints kolossale skat. Men Jim er desværre ikke den eneste som kender til den skjulte skat. Andre og mere skumle typer som John Silver, Blinde Pew og Sorte Hund er også på vej til Skatteøen og de vil gøre alt for at få fat i kortet over øen.  

Når Drabanterne i uge 33 tager imod publikum er det 25. år i træk at de opfører sommerspil i Ølgod. Og på Drabanternes hjemmeside, www.drabant.dk, kan man finde billeder og historier fra de 24 tidligere forestillinger som er blevet opført i skoven. Billetsalget til forestillingerne er begyndt for folk der vil være sikker på en tur i skoven sammen med sørøverne!

På billedet ses den skumle John Silver, spillet af Ole Gudmundsen, overtale unge Jim Hawkings, spillet af Lasse Pagaard, til at tage med på den farefulde rejse efter Kaptajn Flints kolossale skat